Vilkår for brugen af e-Boks mobil
I disse vilkår sondrer vi mellem e-Boks tilgået fra mobile enheder, herefter benævnt e-Boks Mobil, og e-Boks tilgået fra en computer, herefter benævnt e-Boks.
Disse vilkår for brug af e-Boks Mobil er et supplement til de generelle vilkår for e-Boks, som også gælder for mobilløsningen.
For at bruge e-Boks Mobil skal du være bruger af e-Boks i forvejen.
Hvad kan du bruge e-Boks mobil til?
Det er ikke alle de kendte funktioner fra e-Boks, du kan udføre i e-Boks Mobil. Med e-Boks Mobil kan du bl.a.:
- Læse din post
- Gennemføre postbehandling, dvs. omdøbe, arkivere, flytte, markere som læst/ulæst og slette meddelelser
- Tilmelde dig modtagelse af post fra private virksomheder
- Uploade billeder til din indbakke
- Administrere dine indstillinger, dvs. e-mail-adresse og mobilnummer
- Læse nyheder om e-Boks
- Søge efter hjælp
Listen er ikke udtømmende, da e-Boks løbende arbejder på at tilføre ny funktionalitet til e-Boks Mobil.
Øvrige funktioner i e-Boks, som ikke er tilgængelige i e-Boks Mobil, kan du fortsat anvende i e-Boks fra en computer.
Log på e-Boks Mobil
Log på e-Boks Mobil er forskellig fra det, du kender fra e-Boks. For at logge på e-Boks Mobil, skal du benytte:
- Dit bruger-id, som er dit cpr-nr
- Din adgangskode som du finder og vedligeholder i e-Boks under indstillinger
- Din aktiveringskode, som du finder og vedligeholder i e-Boks under indstillinger
Upload til e-Boks Mobil
Med e-Boks Mobil kan du uploade billeder taget med mobiltelefonens kamera. Der er mange situationer, hvor det kan være en nyttig funktion. Fx kan du fotografere og opbevare billeder af dine værdigenstande, du kan fotografere og opbevare stelnumrene på din hustands cykler og du kan fotografere og uploade kvitteringer og garantibeviser. e-Boks A/S garanterer dog ikke, at billeder uploadet til e-Boks efterfølgende kan fungere som tilstrækkelig dokumentation i relation til reklamations- og garantiforpligtelser/rettigheder.
Særlige regler for sikkerhed, spærring m.m.
Hvis du får mistanke om, at din adgangskode eller aktiveringskode til e-Boks Mobil er kommet til andres kendskab, skal du snarest mulig ændre koderne i indstillinger i e-Boks under indstillinger.
Hvis du mister din mobile enhed, skal du snarest muligt generere en ny aktiveringskode i e-Boks, hvorefter de allerede aktiverede enheder ikke længere vil kunne tilgå e-Boks.
Kontakt
e-Boks A/S
Lautrupbjerg 10
2750 Ballerup
info@e-boks.dk
Phone: +45 70212400
Version 1.0