Privatlivspolitik og betingelser for e-Boks A/S

Vores organisation og databehandlere

e-Boks A/S

Dampfærgevej 28, 1. sal

DK-2100 København Ø

CVR: 25674154

e-Boks A/S (herefter e-Boks) er et selvstændigt aktieselskab stiftet i 2001 og ejet ligeligt af Nets Holding A/S (CVR-nummer 27225993) og Post Danmark (CVR-nummer 26663903). e-Boks's it-systemer og hjemmesider hostes på lokationer i Danmark med følgende underleverandører:

  • KMD A/S (CVR-nummer 26911745)

e-Boks er anmeldt til datatilsynet som edb-servicevirksomhed og er medlem af FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel.

Privatlivspolitik

Denne privatlivspolitik gælder for e-Boks’ online services og information, der udbydes via e-boks.dk.

Behandling af dine personoplysninger

Formålet med denne privatlivspolitik er at fortælle, hvordan vi indsamler, beskytter og anvender dine personoplysninger. Beskyttelse af dine personoplysninger er afgørende for måden e-Boks indsamler og behandler dine oplysninger på. e-Boks lægger følgende principper til grund ved indsamling og behandling af dine personoplysninger:

  • Du bestemmer selv over de data, vi indsamler om dig.
  • Uanset hvorfra disse oplysninger indsamles, eller hvor de opbevares, behandler e-Boks dine personoplysninger i henhold til den til enhver tid gældende Lov om behandling af personoplysninger med tilhørende sikkerhedsbekendtgørelse.
  • e-Boks sikrer, at dine personoplysninger ikke bliver ændret til noget ukorrekt, bliver kendt af uvedkommende eller på anden måde misbruges.
  • e-Boks indsamler kun personoplysninger om dig, som er nødvendige for at stille e-Boks' ydelser til rådighed for dig.
  • e-Boks anvender ikke indsamlede oplysninger til andre formål, end de, der oplyses ved indsamlingen eller på e-Boks' tilknyttede hjemmesider.
  • e-Boks videregiver ikke dine personoplysninger til andre dataansvarlige end dem, der er beskrevet i ”Vilkår for anvendelse af e-Boks”, med mindre der foreligger hjemmel i lov, forskrift eller pålæg fra en offentlig myndighed.
  • Ved at framelde dig e-Boks kan du gøre dine personoplysninger utilgængelige for fremadrettet anvendelse. Historiske oplysninger, som opbevares af hensyn til e-Boks' tekniske og sikkerhedsmæssige revisionsspor kan ikke påregnes slettet.
  • Du kan til enhver tid ændre de registrerede personoplysninger i e-Boks.

Anonym anvendelse af hjemmesider

Du kan altid søge information på e-Boks's hjemmesider uden at afgive personoplysninger. e-Boks opsamler ikke automatisk personoplysninger og linker heller ikke anonymiserede tekniske oplysninger med specifikke brugere.

Anvendelse af cookies

En cookie er en lille datafil med information, som en hjemmeside gemmer på din computers harddisk.

Cookies gør, at hjemmesiden kan genkende din computer og bruges bl.a. til at forbedre brugervenligheden og til indsamling af anonymiseret statistik. Cookies anvendes også ifm. styring af log-on til e-Boks - disse cookies slettes igen, når du logger af e-Boks. De fleste virksomheder anvender cookies på deres hjemmesider for at forbedre brugervenligheden.


e-Boks’ anvendelse af cookies inden for de to kategorier er beskrevet i: Se afsnittet ”Cookies og statistik”.

  1. Cookies til indsamling af statistiske oplysninger om brugen af e-Boks:
  2. Cookies, der anvendes til at håndtere log-on til e-Boks samt til at optimere din brugeroplevelse: Se afsnittet ”Cookies og brugerstyring”.

Det er en forudsætning, at du accepterer cookies for at kunne benytte e-Boks.

Cookies og statistik

e-Boks anvender cookies til at indsamle anonymiserede oplysninger om brugen af e-Boks og besøg på e-Boks’ sider. Der indsamles oplysninger om:

  • hvilke sider du besøger
  • tidspunkt for besøg
  • hvilke sider du kom fra.

e-Boks indhenter ligeledes oplysninger om den pc, du logger på fra (ikke personoplysninger). Oplysningerne omfatter:

  • Internetbrowser og browserindstillinger
  • Operativsystem
  • Internetforbindelse
  • Skærmopløsning og -indstillinger

Oplysningerne anvendes til statistiske formål og til at forbedre e-Boks’ tjenester.

Udover dette registrerer vi den IP-adresse, du tilgår e-Boks fra. Denne information sammenstilles ikke med dine personoplysninger, men kan anvendes under efterforskning af misbrug eller forsøg på misbrug af din e-Boks.

Cookies og brugerstyring

e-Boks anvender cookies til brugerstyring og til at optimere brugeroplevelsen af e-Boks. Disse cookies benyttes bl.a. til at registrere:

  • Sprogindstillinger
  • Log-on-metode
  • Indstillinger for arkiv
  • Sorteringsvalg
  • Kontaktinformation (i forbindelse med henvendelser til brugersupport)
  • Styring af log-on-sessionen

Sikkerhed

For at sikre dine personlige oplysninger mod uautoriseret adgang eller ændring, tab, forvanskning og anden misbrug, anvender e-Boks en række tekniske og organisatoriske foranstaltninger.


Vores medarbejdere og databehandlere er underlagt tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, der behandles i e-Boks' systemer.


Når du bliver bedt om at afgive personoplysninger, sker det altid via en sikker krypteret forbindelse.

Markedsføring

e-Boks sælger eller videregiver aldrig dine personoplysninger med henblik på markedsføring fra andre. e-Boks anvender udelukkende oplysninger om din e-mail-adresse og mobiltelefonnummer til at servicere dig i forhold til e-Boks’ egne services.

Rettigheder

Alt materiale på dette website, herunder navne, logoer, varemærker, grafik, tekster, ikoner og billeder, tilhører e-Boks og samarbejdspartnere og er beskyttet i henhold til varemærkeloven, ophavsretsloven og anden lovgivning.

Det er tilladt for brugere af websitet frit at printe materiale til eget privat ikke-kommercielt brug. Det er også tilladt at linke til artikler på websitet, så længe dette sker på en loyal måde og i overensstemmelse med gældende dansk ret.

Ansvar

Brugen af websitet sker i enhver henseende på brugerens eget ansvar. Information på websitet gives uden ansvar eller nogen udtrykkelig eller stiltiende garanti for kvaliteten, nøjagtigheden eller fuldstændigheden heraf.

Links til andre serviceudbydere

På e-Boks' hjemmesider kan der være links til andre serviceudbyderes hjemmesider. e-Boks er ikke ansvarlig for indholdet af andre serviceudbyderes hjemmesider, og denne privatlivspolitik gælder ikke for disse serviceudbyderes hjemmesider.

Version 1.3 – 2011-06-07