Hvordan bliver jeg fritaget for Digital Post fra det offentlige

Det er frivilligt at bruge e-Boks men fra 1. november 2014 blev det lovpligtig at være tilsluttet Digital Post fra det offentlige for alle borgere over 15 år med dansk bopæl og cpr-nr.

Du kan blive fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post fra det offentlige, hvis du opfylder mindst et af følgende fritagelseskriterier:

  1. 1. Kognitiv funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen.
  2. 2. Fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen.
  3. 3. Manglende adgang til computer i eget hjem eller opholdssted. Med manglende adgang til computer sidestilles det forhold, at personen ikke i eget hjem eller opholdssted har adgang til at bruge en computer.
  4. 4. Personen er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst af Danmark.
  5. 5. Personen er ikke længere registreret med fast bopæl eller fast opholdssted i CPR, jf. CPR-lovens §6, stk. 1 og 2, men er registreret som værende uden fast bopæl i CPR, jf. CPR-lovens §6, stk. 4.
  6. 6. Sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, der gør det svært for personen i at anvende Digital Post løsningen.
  7. 7. Praktiske vanskeligheder ved at skaffe den offentlige digitale signatur NemID (fx. på grund af udlandsophold med lang afstand til en dansk repræsentation, hvor NemID kan udleveres).
  8. 8. Personens bopæl er beliggende i et område, hvor der ikke er adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s.

Anmodning om fritagelse skal indgives ved personligt fremmøde i borgerservice i den kommune, hvor du har din bopæl. Der skal udfyldes en blanket, som borgerservice i din bopælskommune stiller til rådighed eller der kan hentes en blanket her: