Om sikkerheden i e-Boks

I e-Boks er din post beskyttet med en række forskellige komponenter og procedurer, der gør det sikkert for dig at bruge løsningen.

Alle adgangsmekanismer benytter cpr-nr. eller cvr-nr. som identifikation. Det samme gør de afsendere, der sender post til dig. Cpr-nr. og cvr-nr. benyttes alene til at logge ind, og til i samarbejde med de tilmeldte afsendere at levere post til dig.

e-Boks anvender et godkendt sikkerhedscertifikat, som er integreret i de fleste browsere.

Data som bliver sendt til og fra e-Boks krypteres, så andre ikke kan se data. Den sikre forbindelse opnås ved brug af sikkerhedsprotokollen SSL (Secure Socket Layer), som findes indbygget i alle moderne browsere.

Post i e-Boks opbevares hos KMD, og der er kun ganske få medarbejdere i KMD, der er specielt autoriseret til at vedligeholde, rette og teste de pågældende IT-systemer.