Kom godt i gang med e-Boks mobil

e-Boks mobil

e-Boks er tilgængelig som app til iPhone/iPad, Android og Windows Phone. Her kan du læse og administrere din post, tilmelde nye afsendere og uploade vigtige billeder til sikker opbevaring i e-Boks.

Sådan kommer du godt i gang

Før du kan tage vores app i brug, skal du først aktivere mobiladgang.

  1. Log på e-Boks på en computer med dit NemID
  2. Vælg Menu, Indstillinger og herefter menupunktet Mobiladgang
  3. Vælg Aktiver mobiladgang, accepter vilkår og indtast den adgangskode, som din mobiladgang skal have

Nu er din mobiladgang aktiveret. Bemærk du afslutningsvis blev tildelt en aktiveringskode. Den skal du bruge første gang, du logger på e-Boks på en mobil enhed. Lad eventuelt browservinduet være åben og hent nu den app, som passer til din smartphone eller tablet.

Start nu e-Boks på din mobile enhed. Her logger du på med dit cpr-nr., adgangskode og første gang også din aktiveringskode. Du skal bruge den samme aktiveringskode, hvis du har flere mobile enheder.